Copenhagenizing: København og cykeldeling
Hvad er den mest cykelvenlige by i verden? København! Vi præsenterer cykelmetropolen og dens smarte infrastrukturer.
Den mest cykelvenlige by i verden
Siden bilens opfindelse og udbredelse er byerne blevet bygget til trafikken. Det, der dengang lovede grænseløs frihed, er i dag fastlåst i trafikpropper, ryger væk og forurener beboere, andre trafikanter og klimaet med støj og luftforurening.
Men ikke længe: Vi befinder os midt i en renæssance for cyklismen, og nogle storbyer fremmer den bedre end andre med deres infrastruktur. København gør det bedst.
Københavnerne cykler op til 1,5 millioner kilometer om dagen, hvilket er mere end 50 % af alle ture til arbejde, universitet eller skole. Og de gør det ikke, fordi de er cykelfanatikere i sig selv og foretrækker den tohjulede cykel frem for andre transportmidler. De gør det, fordi kommunen længe har haft succes med at opfylde sit mål om at gøre det nemt, hurtigt, sikkert og ukompliceret at cykle i København - for alle.
1. hvorfor har København gavn af en cykelvenlig infrastruktur?
Først og fremmest skal det bemærkes: Enhver cykelvenlig infrastruktur koster penge. Københavns Kommune investerer over 40 euro pr. indbygger om året i cykelmobilitet. Det svarer til næsten 300 millioner euro, men ifølge en beregning fra Heinrich Böll-stiftelsen skaber disse investeringer en samfundsøkonomisk merværdi på næsten 800 millioner euro om året. Det gør en cykelvenlig by altid, som vi så i blogindlægget BikeCity. Også fordi det er så meget mere sikkert for dens indbyggere. Der sker kun én alvorlig cykelulykke i den danske hovedstad hver 6 millioner kilometer.
2. Hvordan fungerer Københavns cykelstrategi?
Der er tre ingredienser, der skal til for at gøre en by cykelvenlig: Politikker, der lægger vægt på en bæredygtig og beboelig by, intelligent, kreativ arkitektur og en ny infrastruktur.
København har perfektioneret opskriften, og her er hvordan:
Trafikdæmpede gader
I boligområder og mere stille kvarterer deler bilister og cyklister vejen. Det, der er kaotisk og farligt mange steder, er enkelt og sikkert i København. Biler og motorcykler er ikke kun tvunget af trafikskilte, men også af vejens arkitektoniske forhold til ikke at køre hurtigere end 20 eller 30 km/t. Snævre sving, grus og brosten gør det svært for cyklister at passere. Snævre sving, smalle veje, grus og brosten - så naturligvis bremses der, og cyklisterne er mere sikre.
Brede, sikre og sammenhængende cykelstier
På større, mere trafikerede gader er der malet brede cykelstier på asfalten eller endda adskilt fra bilkørslen med en kantsten. Og det er ikke cykelstier, der pludselig bliver afledt, stopper og dukker op af ingenting 30 meter længere fremme, nej, i København løber cykelstienettet kontinuerligt gennem hele byen: lige og tydeligt forbinder det alle de vigtige seværdigheder, parker, bolig-, indkøbs-, universitets- og forretningskvarterer.
Alle trafikanter ved intuitivt, hvilke trafikområder der er beregnet for dem: Biler på vejen, cykler ved siden af dem på cykelstien og fodgængere på fortovet. Biler behøver ofte ikke engang at krydse cykelstien for at parkere på cykelstien: Der er parkeringspladser mellem kørebanen og cykelstien, hvilket giver cyklisterne ekstra plads og ekstra sikkerhed,
De, der ikke ønsker at cykle ved siden af dieseludstødningsgasser på hovedvejene, selv om de har deres egen sikre bane, kan benytte det store netværk af cykelstier gennem parker eller langs de mange kanaler: Her er det ikke kun nemt, hurtigt og sikkert at cykle - som i resten af byen - men også en virkelig afslappende fornøjelse. Grønt, frisk, smukt.
Sikre overgange
Intet andet sted er der større risiko for ulykker for cyklister end i kryds: Blinde vinkler, blinde svingere, forvirrede fodgængere, og listen fortsætter... I København er krydsene designet til at prioritere de svageste trafikanter.
Cykelbanerne fortsætter lige igennem krydset, så bilerne skal automatisk sænke farten, når de drejer. Trafiklysfaser (ja, i København har cykler deres eget trafiklys i næsten alle kryds) er indstillet således, at cyklisterne får lov til at køre et par sekunder før bilerne, hvilket giver dem et forspring og betyder, at de som regel allerede har krydset krydset, før de første biler vil dreje, og at de kan befinde sig i en potentiel blind vinkel. Hvor der er trængsel, er bilernes stoplinjer ved trafiklys ofte op til fem meter bag cyklernes stoplinjer: Dette kan øge deres sikkerhedsfordel endnu mere.
Fodstøtter og ekstra gelænder
Taler om trafiklys og stop: Det er ikke kun sikkert, men også bekvemt på cykel i København. Ved mange større kryds er der rækværk til højre for cykelstien. Disse adskiller ikke kun cykelstien fra fodgængerne, men giver også cyklisterne en behagelig støtte for deres fødder. Det betyder, at du ved et rødt lys ikke behøver at stige af for derefter at komme tilbage i sadlen, så snart lyset bliver grønt, men at du kan forblive afslappet på cyklen og endda skubbe afsted for at få et lille startboost, når lyset bliver grønt.
Men disse rækværk er ikke kun praktiske og komfortable, de er også sikre. Den behagelige ventetid mindsker incitamentet til at køre over for rødt lys og dermed bringe sig selv i fare.
Bilfrie broer:
København er gennemsyret af mange kanaler og havne. Det kræver en generøs konstruktion af broer - hvor man strategisk placerer dem, kan være afgørende for trafikken i en by. I stedet for 3.300 cykler, som forudsagt i byggeåret, kører der f.eks. over 9.000 cykler om dagen over Bryggebroen - heraf er en tredjedel tidligere bilister. Det i forvejen smarte cykelnetværk er blevet udvidet så smart med de mange (til dels endda bilfrie) broer, at man takket være dem ofte kan komme hurtigere og lettere fra A til B i byen på cykel end i bil. Og de fleste af disse broer er ikke kun praktiske, men byder også på smukke udsigter, som man kan nyde meget bedre fra en tohjulet cykel. Fra Cykelslangen kan du se havnen, og fra Cirkelbroen kan du se det sorte diamantbibliotek og det spektakulære lysspil på dets facade.
En cykelby udvikler og opbygger sig ikke af sig selv. Man er nødt til at kende de ruter, der benyttes, genkende bymønstre og investere i intelligent, kreativ arkitektur. København løser disse opgaver dygtigt og er dermed en global rollemodel. Den danske hovedstad viser, at bæredygtig mobilitet på to hjul ikke blot er mulig, men også praktisk og forbedrer livskvaliteten i en by.
Uanset om du er i København, Freiburg, Paris eller en ikke så cykelvenlig by, kan du bruge denne artikel som et incitament til at sætte dig på cyklen - for en by bliver først en cykelby, når vi gør den til en. Så hop op på cyklen, og hvis du stadig leder efter en cykel, der passer til dig, så tag et kig på buycycle: Der er helt sikkert en til dig blandt de tusindvis af cykler af høj kvalitet, du finder her. Hvis du har spørgsmål, kan du til enhver tid kontakte vores supportteam: God fornøjelse med at surfe, god fornøjelse med at cykle!
Cykeldeling | buycycle
Bikesharing: For hvem det kan betale sig, og hvordan det fungerer
Den sidste sporvogn er allerede kørt, og du har ikke lyst til at gå hjem i en time? Eller dit tog kommer om et par minutter, men du kan ikke nå hurtigt nok til stationen? At tilbagelægge lange afstande i byen til fods kan hurtigt blive trættende. Det er heller ikke alle, der ønsker at være afhængige af offentlig transport for at komme fra A til B. Selvfølgelig er en bycykel praktisk, men det er ikke alle, der har en cykel, og især ikke altid med sig. I et stykke tid har mange byer nu tilbudt den løsning at leje en e-scooter via en app. Der er også andre muligheder, f.eks. cykeldeling. Muligheden for at leje en cykel har endda eksisteret i ca. 30 år i nogle tyske byer, men alligevel er udlejningscykler stadig ikke kommet ind i flertallets bevidsthed. Her kan du finde ud af, hvordan cykeludlejning fungerer, og hvorfor det er værd at bruge det.
Oversigten hjælper dig med hurtigt at finde de rigtige svar på dine åbne spørgsmål. Du skal blot klikke på den pågældende sætning for at springe til den relevante del af teksten.
Hvordan fungerer cykeldeling?
Bikesharing beskriver et cykeludlejningssystem, der er tilgængeligt i flere og flere byer og nogle gange også i landdistrikterne. Ved at registrere dig hos den pågældende udbyder kan du hurtigt og nemt leje en cykel via en app eller et medlemskort. Hvis du ønsker at leje en cykel via appen, får du en pinkode, hvormed du kan låse låne cyklen op. Du betaler for, hvor længe du bruger cyklen. Om du bliver opkrævet pr. minut eller pr. tid afhænger af udbyderen af cykeldeling. Ofte er den første halve time gratis. På den ene side er der stationsbaserede cykeludlejningssystemer, hvor udlejnings- og afleveringsstederne ikke behøver at være de samme. Det er kun vigtigt, at cyklen afleveres på en station, så der ikke opkræves yderligere tid. Stationsbaserede cykeldelingssystemer giver nogle gange mulighed for at leje pedelecs, dvs. elcykler, eller ladcykler. I de fleste tilfælde er gebyrerne noget dyrere end for leje af en konventionel cykel. På den anden side er der bikesharing, som opstiller udlejningscykler inden for en flexzone. Inden for denne flexzone kan du leje cyklen hvor som helst og parkere den igen, men du kan også bevæge dig rundt med cyklen uden for denne zone, så længe du bringer den tilbage til zonen. I cykeldelingssystemer, der ikke er stationsbaserede, har cyklerne en elektronisk cykellås. Sådanne lejecykler kan normalt findes og lokaliseres via en app fra den pågældende udbyder. Brugerne kan i øvrigt normalt også leje flere cykler på samme tid. Der findes forskellige udbydere af cykeldelingssystemer. De mest kendte udbydere af cykeldeling er Call a bike, Deutsche Bahn, Nextbike.de eller Donkey Republic.
Hvad er en Sharing Station?
Mange cykeludlejningssystemer er stationsbaserede. Der kan lejes cykler ved en delestation. Delingsstationer ligger normalt i nærheden af stoppesteder for offentlig transport i byområder. I større byer er der delestationer over det hele. I mellemtiden er der ikke kun udlejningscykler på delingsstationer, men der kan også lejes e-scootere, e-scootere eller elcykler der. Du kan finde den nærmeste delestation via en app fra den pågældende udbyder. Stationerne er som regel markeret med et skilt og bogstaver på jorden. Så længe du ikke har afleveret dit lejede køretøj på en af delestationerne, fortsætter udlejningen, og du skal betale. Der findes også stationsløse udlejningssystemer, hvor du kan efterlade din lejede cykel hvor som helst, så længe du befinder dig i den rigtige zone. Dette system er også kendt fra delebiler i mange byer.
Hvor meget koster en cykeltur med delebiler?
Prisen beregnes normalt i forhold til den anvendte tid. Du kan enten beregne pr. minut eller pr. tidspakke, f.eks. 60 minutter, 90 minutter eller en hel dag. Betalingen sker direkte via kundekontoen. Mange udbydere lokker deres kunder med en gratis halv times brug eller gratis tidspakker ved tilmelding. For pendlere, der ønsker at bygge bro til stationen med bikesharing, er forskellige abonnementstilbud også værd at benytte. Også for turister tilbyder mange udbydere også flerdagsbookinger, der sparer penge. Et eksempel på prisen viser udlejningscyklerne fra Münchner Verkehrsgesellschaft (MVG). Du betaler otte cent pr. minut og højst 12 € pr. dag. For en lejet elcykel betaler man det dobbelte. Stadtrad Hamburg opkræver ti cent pr. minut, hvis du ikke bestiller en særlig pris. Det maksimale gebyr pr. dag er 15 EUR.
Hvordan betaler jeg for cykeldeling?
Afhængigt af registreringstypen indtastes en betalingsmetode i appen eller på kundekontoen på udbyderens websted. De mest almindelige betalingsmetoder er Paypal, direkte debitering med tilladelse til direkte debitering eller kreditkort. Når rejsen er gennemført, debiteres det skyldige beløb.
Hvad sker der efter turen?
Der findes forskellige varianter af bikesharing. Ved såkaldt free-floating bikesharing kan cykler lejes overalt i et bestemt område, flexzonen, og parkeres hvor som helst. Cyklerne kan naturligvis også bruges uden for området, men de skal så returneres. Mere udbredt er derimod stationsbaseret cykeldeling, hvor der er faste steder, hvor cyklerne kan lejes og returneres. Den lejede cykel skal enten parkeres i flexzonen eller ved en delestation, ellers fortsætter udlejningen, og du skal betale.
Hvad er fordelene ved cykeldeling?
Det er ikke alle, der ejer en bycykel. Men takket være cykeldelingssystemerne er det lige meget. De gør det nemlig muligt at leje cykler både fleksibelt og billigt. Faren for at få stjålet sin egen cykel er dermed elimineret. Alle, der bor eller har boet i byen, ved, hvor hurtigt tyveri kan ske, og hvor irriterende det kan være. Din cykel er også beskyttet mod hærværk. Gebyrerne for bikesharing opvejes af, at man ikke behøver at købe sin egen cykel, og man sparer også på vedligeholdelsesomkostningerne ved at holde sin egen cykel køreklar. Desuden er delestationerne placeret fornuftigt i byerne. Du kan normalt finde lejecykler i nærheden af jernbanestationer eller ved lokale offentlige transportstationer som f.eks. busstoppesteder, S-Bahn-stationer eller sporvognsstationer. Dette er især interessant for pendlere, da de kan undvære en bil for at komme til stationen. Men det kan også fremskynde vejen hjem for alle andre på en behagelig og ukompliceret måde. Det er også rart at kunne udforske fremmede byer med en lejecykel og ikke kun være afhængig af den offentlige transport. På den måde får du mulighed for at se meget mere af byen, mens den friske vind blæser dig om næsen. Brugen af bikesharing fører til en udvidelse af cykeludlejningsnetværk i mere landlige områder, hvilket er i tråd med fremme af miljøvenlige former for mobilitet. Dette skyldes, at cykeldeling reducerer udledningen af forurenende stoffer. Udbredelsen af cykling bidrager til den nødvendige trafikomlægning. I mange byer kan det påvises, at der endog bruges flere cykeldelecykler end privatcykler. Lejecyklerne er nemlig smart placeret i byen og er hurtigt tilgængelige, når man har brug for dem. Desuden er de i modsætning til den offentlige transport uafhængig af tidspunktet på dagen.